Turridning hos Tre Huse

Guidede ture i kongernes Nordsjælland

Vi tilbyder guidede ture til Grønholt Hegn, Grønholt Vang eller længere ture til Gribskov.

På Tre Huse sætter vi hest og rytters trivsel og sikkerhed i højsædet. Vores heste har optimale forhold med den bedste pleje og er derfor altid glade og friske. Hjelm er obligatorisk og kan lånes på stedet. Vores udstyr er altid 100% i orden og af god kvalitet. Praktisk tøj og fodtøj er påkrævet.

For at ride skal du være selvhjulpen rytter. Du sadler og klargør selv.

Hvis du er urutineret rytter, er der mulighed for undervisning på lejet hest på vores store ridebane. Af sikkerhedsmæssige årsager bør du have grundlæggende rytterfærdigheder før du rider med på tur. Du er altid velkommen til at ringe til Nina +45 23 71 00 84 eller skriv på trehuse.turridning@gmail.com og få mere information.

Vi rider ud hver dag hele året rundt. ved selskaber med mere end 4 deltagere, kan der forhandles starttidspunkt, men som udgangspunkt går turene kl. 10.00.

For arrangering af heldagsture til Gribskov bedes du kontakte Nina Jacobsen på +45 23 71 00 84.